4 dages super kursus i organernes bindevæv og dettes indflydelse på resten af kroppen!

Jeg (Michael Leth), har lige deltaget i et 4 dages videreuddannelse i Visceral manipulation med underviser fra det anerkendte Barral Institut – USA. Overordnet set er Visceral manipulation teknikker og greb til behandling af bindevævet omkring og mellem vores organer. Mange af disse vævsstrukturer har kraftig forbindelse til vores skelet, samt nerver og blodkar. Undersøgelser tyder på, at op mod 70% af smerter i vores muskel-skelet system kommer fra spændinger i netop dette væv.

Hvorfor opstår disse spændinger i bindevævet så?

En af de helt store syndere er arvæv. På kurset havde flere kursister gamle blindtarms ar og samtidigt havde de alle problemer af forskellig art omkring højre side af lænderyggen og det højre bækkenled. Ved behandling af arvævet, samt det dybere liggende bindevæv mærkede alle deres velkendte symptomer i led og muskler. Selv enkle kikkertoperationer kan irritere bindevævet kraftigt, og selvsagt kan større indgreb som f.eks. fjernelse af galdeblære eller nyre være årsagen til ubalance i bindevævet og derved påvirke resten af kroppen.

En anden årsag til spændinger i bindevævet omkring organerne kan være et større eller mindre traume, som f.eks. whiplash ulykker, fald på halebenet, fald på siden af kroppen, slag eller stød omkring bughulen. Dette fordi kraften, som du bliver påført under ulykken, forplanter sig i bindevævet og medfører nedsat bevægelighed og spændinger.

En tredje ting der også kan påvirke vævet er infektioner/betændelser. Dette kan være kyssesyge, madforgiftning og nyre-bækken betændelse.

 

Teknikkerne til behandling af ovenstående er meget blide og du vil hos Vestjysk osteopati opleve en komplet behandling, som også tilgodeser nerverne til det påvirkede område, samt de evt. opståede dysfunktioner (manglende bevægelse) i led og muskler.

Så kan du nikke genkendende til noget af ovenstående, og har du oplevet ikke at kunne få tilfredsstillende hjælp med traditionel behandling, så er det måske tid til, at du booker en aftale hos Vestjysk osteopati. Dette kan gøres online på hjemmesiden, via mail eller på telefon 42 42 37 47.

Udgivet i Nyheder.