Hvad er osteopati

Hvad er Osteopati?

Osteopati er en manuel behandlingsform, hvor behandleren udelukkende benytter sig af sine hænder. Sammen med kiropraktik er det den ældste manuelle behandlingsform i den vestlige verden.
Nogle anser osteopati for at være en alternativ behandling, men dette er absolut ikke tilfældet, da osteopati bygger på de ældste medicinske videnskaber, som anatomi, fysiologi og biomekanik.
I modsætning til andre behandlingsformer, som bygger på forskellige teknikker, er Osteopati mere en filosofi, der tager udgangspunkt i en række videnskabelige grundprincipper (se senere).
Principperne blev nedskrevet og udviklet i USA af Doctor Andrew Taylor Still (f. 1828).

Still var søn af en metodist prædikant og var således indsat i både spirituel som almen medicin. Han mistede i hans liv 4 børn og sin kone pga. forskellige sygdomme, trods besøg og behandling hos både prædikanter og de bedste læger. Dette gjorde, at Still indså at optimal helse kun er mulig, hvis alt væv og alle celler i kroppen arbejder homogent sammen som en helhed. Han konkluderer, at sygdom kunne have sin oprindelse i en anatomisk ubalance fra det normale.
De osteopatiske principper er siden grundlæggelsen af Osteopati konstant blevet underbygget ved videnskabelig forskning.

Slide

"Life is movement – movement is life" - Andrew Taylor Still

Slide

"My objective is to make the osteopath a philosopher, and place him on the rock of reason" - Andrew Taylor Stilll

Slide

"Anyone can find disease – find health" - Andrew Taylor Still

Slide

"I have studied man as a machine. Man - the most complex, intricate and delicate structured machine of all creations is the one with which the Osteopath must become familiar" - Andrew Taylor Still

Slide

"An osteopath is only a human engineer, who should understand all the laws governing his engine and thereby master disease" - Andrew Taylor Still

previous arrow
next arrow

Den Osteopatiske filosofi og videnskab er baseret på de fire nedenstående principper:

  1. Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængige af hinanden.
    Alle anatomiske dele fra den mindste celle til det største ben er levende og i en konstant rytmisk og dynamisk bevægelse. Hjertet slår, ribbene løftes og sænkes ved hvert åndedræt. Ethvert organ bevæger sig blidt under dets funktion. Det er disse bevægelser, den levende anatomi, som en osteopat mærker og forsøger at stimulere med sine hænder. Når en bevægelse bliver negativt påvirket vil de anatomiske dele ikke fungere optimalt. Som et resultat af denne påvirkede bevægelse vil symptomer udvikle sig og sygdom kan i visse tilfælde udvikles. Dr. Still beskrev det på følgende måde: ”Disease is the result of anatomical abnormalities followed by physiologic discord.”
    Et eksempel er vores vejrtrækning, som for at fungere optimalt behøver god bevægelse af ribben, ryggen og mellemgulvet (diafragma). Hvis åndedrættet er påvirket vil blodet ikke blive iltet optimalt, hvilket er vigtigt for en god funktion af bl.a. muskler, hjerne og led.
  2. Kroppen er en dynamisk funktionel helhed.
    Der er mange samlede integrerede systemer i kroppen. Det cirkulatoriske system forsyner hvert organ og alle væv i kroppen med blod. Nervesystemet forbinder og integrerer alle kroppens funktioner. Et tredje samlende system er vores bindevæv, som kaldes fascia. Dette væv er en kontinuerlig kappe som forbinder forside og bagside af kroppen, fra tæer til hoved. Fascier er omkring hver muskel, hver muskelfiber, organerne, nerver og blodkar. Den primære funktion for bindevævet er at yde støtte og nedsætte friktion og på den måde ”smøre” og muliggøre bevægelse strukturerne imellem. Det cirkulatoriske system, nerve systemet og bindevævs systemet forener således kroppen til en sammenhængende helhed, hvilket også betyder, at selv når en lille del af kroppen ikke fungerer, vil hele personen være påvirket.
    Ved at forstå denne dynamiske helhed er osteopaten i stand til at undersøge og behandle patienter som en funktionel helhed. Dette er baggrunden for at en Osteopat i nogle tilfælde vil behandle et område som er forholdsvis langt fra det smertende eller symptomgivende område.
  3. Kroppen besidder selvregulerende og selvhelbredende mekanismer
    Kroppen arbejder altid aktivt med at opretholde et afbalanceret ligevægts niveau. For eksempel afbalancerer kroppen blod tryk, blodsukker og hjerterytmen og det er hele tiden monitoreret og reguleret så det er indenfor det normale område.
    Når der er en bristning eller et sår opstår, kan dette renses og man kan sy det sammen, men selve helingen sker ved hjælp af naturlige kræfter og processer, som kroppen selv besidder.
    En osteopat er trænet i at kunne forstærke disse indre selvhelbredende mekanismer, så kroppen hurtigere og bedre kan hele sig selv.
  4. Rationel Osteopatisk behandling bygger på anvendelsen af de beskrevne Osteopatiske principper
    En osteopat bruger disse principper logisk gennem en viden om anatomi, fysiologi og kroppens biomekanik. Osteopaten bruger forskellige metoder og teknikker for at skabe fri bevægelighed i kroppens strukturer, og opnår derved optimale betingelser for heling af kroppen.